Det her er en squat midt i Athen. Jasmin skolen. 400 syrere bor på den tidligere skole – i foråret klippede autonome bolten over, og strandede og hjemløse flygtninge flyttede ind. Skolen får ingen officiel hjælp, men må leve af donationer.
På Jasmin skolen lever folk under forhold, vi trods alt ikke kender i Danmark. Alligevel synger og danser de midt i elendigheden. Hver gang jeg ankommer, kan jeg allerede ude på gaden høre trommer, musik og klappen fra skolegården. Når jeg kommer ind, er der fuld gang i både musik og dans.
I de klasseværelser, hvor der en gang sad skolebørn, står der nu grønne og blå iglotelte. De fleste sover med kun et tæppe som underlag, men jeg ved, at der arbejdes på donationer, så alle kan få en madras at ligge på i den kommende vinter. Hvadenten du er firs år, højgravid, handicappet eller blot træt, så foregår livet på et tæppe på gulvet, eller på en brækket stol uden rygstød. Ingen har penge, heller ikke til livsnødvendig medicin. Børnene går ikke i skole.
Alle lever i et limbo. Ingen kender fremtiden. Skal jeg og min familie blot blive boende her på Jasmin skolen? Bliver vi en dag deporteret tilbage til Tyrkiet? Er vi blandt de få heldige, der bliver genbosat i et andet europæisk land? Kan vi en dag vende tilbage til det Syrien, vi savner så meget? Vil mine børn en dag komme i skole?
Ingen ved det.
Ingen ved noget.
Trods alt dette er Jasmin skolens beboere nogen af de mest storslåede mennesker, jeg har mødt. Musikken, dansen, frivillige og flygtninge, som leger og underholder børnene, og så den hjælpsomhed, der eksisterer. Folk hjælper hinanden. De tager hånd om hinanden. Jeg har aldrig hørt nogen skændes. Børnene er ikke vilde, som jeg har oplevet i en af de store flygtningelejre. Tværtimod bliver man hver gang modtaget af børn og knus.
Jasmin skolen er fyldt op. Der er ikke plads til flere. Alligevel ser jeg hver dag nye mennesker. Flere telte rejst i de i forvejen overfyldte klasselokaler. Trappeopgangen bliver også taget i brug. Nye mennesker, som sidder med alle deres jordiske ejendele ude i skolegården og venter. Grækenland er fyldt op for at bruge Inger Støjbergs ord om Danmark. Landet har svært ved at skaffe indkvartering til alle de mange flygtninge, som stadig kommer til de græske øer og til hovedlandet.
Og Jasmin skolen har svært ved at afvise nogen.
13. oktober 2016 kl. 19:13
Flot og enkelt skrevet både engelsk og dansk, det er jo ikke google trans du bruger det kan man godt de. Hvordan går det med de filmindslag du ville lave ?
hilsen POul
LikeLike