Hej med dig fra mig. Jeg er en jordansk skraldespandskat, og nu vil jeg fortælle om mit liv her i Amman i Jordan. Sommetider er mit liv bare så dejligt, sommetider er det rigtig sådan, du ved: Øv, Øv.

Jeg er også en arvekat, og så er jeg smuk som en norsk skovkat, siger min nye madmor. Hvad det så lige er for en? En norsk skovkat. Ja, for jeg har fået ny madmor. Det ved jeg nu ikke rigtig, hvad jeg skal mene om. Først havde jeg en, som hed Camilla. Hun gik på universitetet her i Jordan og læste arabisk. Hende var der stil over. Hun gav mig mad, og fordi hun syntes, jeg havde for mange skraldespandslopper fik jeg et loppehalsbånd på. Jeg fik også lov at ligge i hendes seng og slange mig lige så meget, jeg havde lyst.

Så lige pludselig forsvandt hun. Jeg så hun pakkede sine ting, og næste dag jeg kom, var hun væk. Jeg stod, som jeg plejede og mjavede uden for hendes dør, men det var slet ikke hende, som åbnede døren. Nej, det var en anden dame. En ældre en. Hun var ikke så fin som Camilla, for hun skulle bare se på flygtninge her i Jordan. Jeg vil nu altid foretrække at have en madmor, som går på Jordan University, istedet for en, som bare skal besøge nogen fattige og frysende flygtninge, der bor i telte og skure. Bare min nye madmor ikke også en dag kommer hjem med skraldespandslopper – eller det, der er værre.

 

Nåh, men jeg skal lige fortælle, at min nye madmor først boede oppe på trediesal. Her i opgangen bor også en stor familie med en mor og fire børn og så morens søster, som bor på Vestbredden i Israel, men der er ikke rart at bo, siger hun, fordi israelerne skyder med deres geværer og palæstinenserne kaster med sten, så hun besøger tit sin søster her i Amman.

Lige nu er det hele meget sørgeligt, og jeg passer på ikke at gå i vejen, fordi moren med de fire børn, (hende som bestemmer) hendes mand er i USA. Han er meget syg og ligger på sygehuset i USA. Hans store søn, Anas er ovre hos sin far, og de kommer først hjem igen om en måned, for så skal Anas giftes med sin tandlæge. Altså, hans kæreste er tandlæge. Nåh, men det er den familie, som ejer huset her – og tror de ihvertfald – også dem, som bestemmer, om jeg må være her eller ej.

Da jeg så nu havde fået en ny madmor, var jeg dog så heldig, at hun også lod mig lige og slange mig i sin seng. Men min mad måtte hun ikke stille ude i gangen, så jeg altid kunne spise, når jeg ville. Nej, hende, som bestemmer sagde, at det lugtede, og at hun skulle flytte det ind, hvor hun bor. Så hun flyttede det ind, og jeg kunne ikke længere bare spise, når jeg ville. Æv. Det er bare ikke i orden at behandle en ægte skraldespandskat på den måde. Det er ikke i orden, når forholdene for ens liv hele tiden bliver forringet.

Nåh, men jeg hyggede mig med min nye madmor og hendes seng, men når jeg havde været der nogen timer, smed hun mig ud:

“Du skal ud og tisse,” sagde hun. Javel. Det skal jeg da ikke have andre til at bestemme, hvornår jeg skal tisse. Nej, synes du vel?

Nåh, men min nye madmor blev forkølet og hostede hele tiden, og så forsvandt hun en hel uge.

“Jeg skal ned i varmen for at blive rask,” sagde hun og lod bare mig være alene. Så måtte jeg i skraldespandene igen for at blive mæt. Sikke et katteliv. Jeg siger dig at skulle slåes med alle de beskidte katte om maden i skraldespandene. Det er altså ikke noget for en flot norsk skovkat i Jordan.

 

Nåh, men hun kom da tilbage til sidst, og jeg veg ikke fra min plads i sengen, medmindre hun smed mig ud for at tisse. Hun beklagede sig hele tiden over, at det var så koldt i den lejlighed, og hun sad foran gasovnen med et tykt tæppe på og skrev noget. Altså, hvad havde hun forventet her i Jordan midt om vinteren. At hun kunne gå rundt i bikini?

Det er også, fordi de jordanere ikke har forstand på at isolere deres huse, sagde hun, og så hostede hun videre.

En aften var der en fin mand på besøg. Han læste også på Jordans Universitet. Han havde en fin hvid kjole på og et lille bitte, bitte skæg og kom fra Singapore og skulle være her i flere år, fordi han læste islamiske studier på Jordans Universitet. Der var også en dame med fra Malaysia. Hun læste også på Jordan University. Ved slet ikke, hvordan min nye plejemor, der bare skal besøge fattige flygtninge, har fået fat i så fine mennesker, men en gang imellem kan alle jo være heldige.

Nåh, men nu vil jeg slutte for ellers bliver det for langt, siger min nye madmor. Jeg ville ellers fortælle om, hvordan jeg ikke længere må ligge i hendes seng og slange mig, men det bliver næste gang. Min madmor tror også, jeg er gravid. Det ved jeg nu ikke rigtig, om jeg tror på.

Hej fra mig, den jordanske skraldespandskat. Håber du vil læse med næste gang, jeg skriver noget.