anettes blog – flugtens ansigt

Flygtningenes egne historier

Jaget ud af byen

Skriv en kommentar

 

Photo 03-02-14 16.50.31 (2)

Ester tegner og fortæller for en “turistbeduin”

 

Har ellers lige fået lært Joseph, at jeg godt kan gå de tre hundrede meter fra restauranten til byens bedste hotel på egen hånd. Men så skifter jeg hotel. Måske ikke til byens næstbedste, men så ihvertfald tredjebedste. Det skulle jeg aldrig have gjort.

Er faldet. Stået på hovedet over en sten og har erhvervet mig et gult, blåt og lilla øje, hudafskrabninger, en bule i panden, et stort blåt mærke på venstre kind, to forstuvede håndled samt øjenbetændelse. Er måske ikke særlig køn, men til gengæld heldig at der ikke skete mere.

Var heldigvis ikke alene, da det skete. Joseph, som skal passe på, at sådan noget ikke sker – ihvertfald efter hans egen mening, ville følge mig hjem til hotellet, da jeg pludselig ligger der. Skvattet over en sten på en jordvej i mine sandaler. Konklusion: gamle koner skal blive hjemme i deres eget land, eller hvis de absolut skal ud og føjte, så skal de tage ordentlige sko på.

DSC_0386

Joseph er nok bedre til at passe på gamle æsler end gamle kvinder.

Joseph bryder ud i arabiske klageråb. Sætter sig på hug og tager sig til hovedet: Du bløder………det er min skyld……..undskyld Anete……..Ester og Mokthar slår mig ihjel, fordi jeg ikke har passet på dig, jamrer han, mens jeg fortvivlet roder rundt på jorden efter mine briller. Er momentalt blind, da Joseph i panik over alt det blod, har viklet sit sorte turbanklæde af sit eget hoved og bundet klædet om mit. Måske ikke særlig hygiejnisk og har en stærk mistanke om, at den erhvervede øjenbetændelse stammer derfra. Noget han aldrig må få at vide. Til sidst ebber klageråbene ud, og han får taget sig sammen til at ringe efter en ambulance.

Ambulancen er forbløffende hurtig fremme og ankommet til skadestuen bliver jeg tilset af en læge i civilt og kørt til røntgenfotografering af mit hoved i en vakkelvorn rullestol. På hospitalsgangen møder vi en gråhvid kattemor med sine fire bedårende killinger. De bor på sygehuset for at fange mus. Nåh, men heldigvis er der ikke mere galt med mit hoved end der plejer at være, og jeg bliver udskrevet efter at være lappet nødtørftigt sammen.

foto (5)

Mokhtar – som Joseph har stor respekt for – hælder

Næste morgen kan jeg ikke åbne det venstre øje. Det er totalt sammenklistret og i alle regnbuens farver. Joseph ringer for at høre, hvordan det går og jeg siger, at jeg gerne vil til en læge. Han foreslår, at jeg bliver på hotellet, og at lægen kommer der. Han foreslår også, at han bringer mad til mig fra restauranten, hvor jeg plejer at spise. Aftenen i forvejen har han ymtet noget om, at jeg jo kan komme ud i en landsby, indtil jeg ser normal ud igen. Var han fremkommet med forslaget om landsbyen på et hvilket som helst andet tidspunkt, havde jeg straks sagt bingo, men lige nu, nej tidspunktet er ikke rigtig passende. Er faktisk noget bekymret for mit helbred.

Men for den stakkels Joseph er det her bare så skamfuldt. Alle kan jo se, at hans rolle som beskytter er totalt fejlet. At han ikke har passet på mig, som han skulle. Jeg insisterer på at komme til en læge, få røntgenfotograferet mine håndled, der gør rigtig meget ondt og at komme på et apotek og få købt noget rensevæske og sterile forbindinger. Udstyret med en stor hat og solbriller får jeg ordnet det nødvendigste og prøver igen og igen at forklare Joseph, at det jo ikke er hans skyld, at jeg ikke kan gå ordentligt på mine ben, og at Ester og Mokthar nok vil sige det samme. Trods mit Greta Garbo udseende kan det ikke skjules, at al ting ikke er helt, som det plejer at være, og det varer da heller ikke længe, inden den halve by ved, hvad der er sket. Så Joseph bliver grinet af, skadefryd er der vel også, og han græmmer sig så meget, at han bliver nød til at gå på druk. Min europæiske/danske logik siger mig, at det vigtigste dog er, at folk får at vide, jeg er faldet, og at det ikke er Joseph, som har stukket mig en ordentlig en på bærret. Den logik tror jeg ikke rigtig gælder hernede. Det er nok nærmere de berømte æresbegreber.

image

Der er smukt omkring Tata, en ørkenby i det sydlige Marokko.

 

 

JAGET UD AF BYEN
Nåh, men som sagt var alt dette for meget for et følsomt gemyt som Joseph, og han får sig en ordentlig druktur. Da jeg næste dag siger til ham, at jeg vil tage til Agadir til en øjenlæge, ånder han vist lettet op. Ihvertfald fortæller han mig, jeg ved ikke hvor mange gange, at bussen går klokken 15:00. Ikke fordi han svigter mig. Overhovedet ikke. Han tilbyder endda at følge mig i bussen til Agadir, men noget utilfreds med udviklingen fra at være en ærbar muslimsk kvinde til en falden kvinde, betakker jeg mig. Hvilket resulterer i fra den stadig ikke helt ædru Joseph et sandt stormløb mod buschauffør og de andre passagerer, så de ved, at hende der skal de altså hjælpe og passe på.

Nu er jeg ved at se normal ud igen og Joseph er også ved at blive sig selv igen. En skam med mit synde….fald, Esters udtryk for jeg havde faktisk bestemt at blive noget længere i Tata. Kan godt anbefale Joseph som guide. Et meget vidende og behageligt menneske midt ude i ørkenen. Jeg fik virkelig set og oplevet ting, jeg aldrig ville have fundet på selv – inklusiv en sten en mørk aften på en jordvej.

 

image

Berberkvinderne i Tata bærer store rober.

 

 

 

 

 

Reklamer

Forfatter: Flugtens ansigt

Jeg er freelancejournalist og fornylig gået på efterløn. Det har givet livet nye muligheder. Somrene tilbringer jeg på smukke Bornholm. Vintrene et sted ude i verden: Marokko, grænselandet mellem Thailand og Myanmar, Bali, Borneo eller et sted i Europa. Netop nu står Europa over for en af sine største flygtningekriser, og jeg vil bruge efteråret og vinteren 2015/16 til at sætte ansigter på denne humanitære tragedie. Jeg vil rejse i Grækenland, hvor mange flygtninge og immigranter første gang sætter foden på europæisk jord, og jeg vil senere tage til Jordan, et af de nærområder, der huser rigtig mange syriske krigsflygtninge.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s