Har nu boet en måned i anatomilærerens BedandBreakfast i havnebyen Catania på Sicilien.
Begyndte på anden sal, flyttede så op på tredie, samme etage og rent altanmæssigt skråt overfor anatomilæreren og hans kone, og er – vist nok i anledning af julen – nu tilbage på anden sal.

I ejendommen bor også en datter og nogen børnebørn, og da jeg boede på tredie delte jeg gang, badeværelse og køkken med Francesca og hendes søn Riccardo. Først troede jeg, de var kærester, indtil Francesca fortalte, at Riccardo er hendes søn. Francesca og Riccardo er faste lejere hos anatomilæreren og bor sammen på et værelse på størrelse med mit. Francesca er sekretær hos en læge, der reparerer brækkede arme. Ihvertfald er hun sekretær hos en læge, og det har noget med arme at gøre.

Francesca og Riccardo taler kun italiensk, så al kommunikation foregår mestendels via google translate, og det er udmærket bortset fra, at samtalen er meget afhængig af, hvad google synes, vi skal snakke om. Riccardo er vist også noget sekretær noget, og noget med pårørende og vist nok noget med en kirke. Ihvertfald tager han hver morgen ved ti-tiden sin stribede strikhue på hovedet og tasken over skulderen og går ud af døren.

Aftenerne tilbringer Riccardo på en stol i vores lillebitte køkken med sin iPhone. Han kan to ord på engelsk, nemlig “excuse” og “me.” Til gengæld bruger han dem i tide og utide. “Excuse me,” lyder det næsten med garanti, når jeg står og laver mad eller kaffe og han synes, han har et uopsætteligt ærinde netop der, hvor jeg står. Eller lige så sikkert, når jeg er gået på badeværelset, og der et minut senere lyder en ihærdig banken. Så er det Riccardo, som skal tisse, og slet ikke kan vente. Eller hans mor, som skal i bad.

Som sagt er jeg kommet på altanniveau med anatomilæreren og hans kone, Signor og Signora. Vil Riccardo eller Fransesca deres værtspar noget, råber de hen over altanrækværket: Signor eller Signora. Så kommer Signora ud fra lejligheden, og er det alvorligt, låser hun den gitterdør op, der adskiller deres lejlighed fra vores værelser. Håber også hun kommer og låser op i tilfælde af brand, for der er kun en trappe ned.

Nåh, men jeg er også begyndt at råbe tværs over altanerne, hvis jeg vil noget, lige som det har været dejlig nemt at falde ind i den sicilianske formiddagspåklædning: nattøj og tøfler. Hele formiddagen er Fransesca klædt i lyserødt nattøj, morgenkåbe og slippers til hun går på arbejde ved 11-tiden. Riccardo løber rundt i joggingtøj og tøfler, det samme gør anatomilæreren dagen lang. Den eneste, som klæder sig på er Signora. For at være med på trenden, og for at modstå kulden har jeg investeret i to sæt nattøj, et gråt med et hjerte og en bamse på maven og så et blåt sæt. Det grå er så langt det varmeste.

 

 

 

Foruden jobbet som sekretær-noget sælger Riccardo også keramiklamper, og han har lovet mig to små i bytte for noget kaffe. Anatomilæreren elloer var det hans kone vil ikke købe hans lamper, og i morges endte en heftig diskussion mellem Fransesca og Signor og Signora på tværs af altanerne med, at Signora hentede to store keramiklamper, låste gitterdøren op og gav dem tilbage til Fransesca. Hvorpå Fransesca straks prøvede at sælge dem til mig.

Anatomilæren er en sparsommelig mand, og betaler derfor ikke skat af sine mange lejeindtægter. Han sparer også på lys, vand, varme og sæbe. Hver aften klokken otte kommer han og slukker lyset, den flydende sæbe på badeværelset er fyldt halvt op med vand, i køkkenet vasker vi op i koldt vand, og så har jeg da vist ikke tidligere været sydpå og frosset så meget. Til gengæld kommer han gerne med et ekstra tæppe, og han lægger hver aften en plastikindpakket chokoladekage på et fad til sine logerende.

Tror Signor og Signora er hårde arbejdsgivere, eller også er det sicilianske arbejdsmarked bare sådan. Hver dag, selv juleaftensdag og første juledag kommer hende, som gør rent over det hele, og som bestemt ikke kan lide, man går på hendes nyvaskede gulve. Juleaftensdag hjalp hun Signora med juleforberedelserne. Første juledag stod hun her igen og gjorde rent på de fraflyttede værelser. Har tænkt på, om hun ikke skulle gå hjem og holde jul.