Det er aften, og jeg har sat mig til rette i hotellets kvinderum med min ipad. Det har været en rædselsfuld dag. Vi skulle passere et bjergpas, og det ad den frygteligste vej, jeg – så vidt jeg husker – nogensinde har kørt ad. Min marrokanske chauffør Adil, den drengerøv syntes, det var evig skægt.

På kortet er vejen afmærket farlig og vanskelig passabel, men da det er lang tid siden, jeg har kørt efter et kort, var jeg ikke opmærksom nok. Vejen er smal, hullet, nogen steder smattet, sommetider asfalt og sommetider ren jordvej. Det går bare op og op i en uendelighed, indtil det bliver så tåget, at vi kun kan se to meter frem, og der ligger sne i vejkanten. Dybe slugter på den ene side og på den anden en lodret klippevæg med masser af løse sten, der har det med at falde ned på vejen.

Adil var ude at røre ved sne for første gang i sit liv. Indrømmet Atlasbjergene er smukke, men er dybt taknemmelig for, at vi ikke mødte en lastbil undervejs, hvis bremser ikke virkede, og at vi er kommet helskindet ned.

Nåh, men er altså nået frem til Tazenakht, en by i det sydlige Marokko kendt for sine smukke vævede tæpper. En meget kønsopdelt by – ikke midt i ørkenen, men i noget der ligner. Her er tørt, stenet og diset af sandstøv, og rundt omkring i byen og de omkringliggende landsbyer sidder kvinderne og væver.

For ikke at stikke for meget ud, tager jeg et tørklæde over håret, når jeg bevæger mig ud i byen, og ellers holder jeg mig til hotellets kvinderum, hvor man forhåbentlig ikke kan komme galt afsted, og som skam også byder på sine oplevelser.

Kvinderummet er gemt væk inde bag ved i hotellets fjerneste krog og her må godt komme mænd, mens der ingen kvinder sidder i cafeen. Er bange for, jeg vil blive moppet ud, hvis jeg sætter mig der, om ikke andet så ved nedstirring.

 

For lidt siden kom der to salafistmænd med en salafistkone (sort fra top til tå) ind med samt en kvinde uden slør. Mændene satte sig ved et bord midt i rummet og de to kvinder i et hjørne ved bordet ved siden af mig, som forgæves sad og prøvede at få internetforbindelse via hotellets wi fi.

Selskabet fik bragt mad ind. En gang tagine, der er en traditionel marokkansk ret. En skål tagine er som regel til deling mellem de tilstedeværende, hvor brødet dyppes i sovsen. Kød og grønsager spises ved, at man så at sige skovler det ind i munden med brødet.

Den ene af salafistmændene indbød mig venligt til at spise med hos deres koner – eller hvad de nu var – måske var hende uden tørklæde en uartig søster. Jeg sagde ja tak, og ærgrede mig endnu en gang over mit manglende franske.

Salafistkvinden havde flotte hennafarvede hænder, som jeg tillod mig at beundre, men det må nu være svært at spise ude, når man skal lette på tørklædet med den smukke hånd hver gang, der skal lidt mad i munden.

Desværre er det meget kompliceret at fotografere hernede, ellers ville scenen da lige kunne gøre sig på et billede. Enten vil folk ikke, specielt de meget religiøse, eller også forlanger de penge. Prøver at knipse  løs i det skjulte med kameraet på maven, men det er svært, enten bliver det til for meget himmel eller for meget gade. Mangler formentlig øvelse.

Indrømmet var en smule betænkelig ved hotellet her, da vi ankom. Det virkede ret øde – når lige med undtagelse af alle de tedrikkende mænd i cafeen ud til gaden. Senere mødte jeg tre tørklædeløse tøser flirtende med en ung flot marokkaner på værelsesgangen, og jeg tænkte straks: prostituerede.

Hvor hurtigt man dog kan blive snerpet i min høje alder. Det viste sig, at to af pigerne var geologer og den tredie kemiker. De arbejder her og leder efter mineraler til babypudder, tror jeg nok, det var. Har ihvertfald opgivet tanken om, at hotellet er fyldt med prostituerede.

I stedet er de tre piger formentlig moderne unge marokkanske piger nordfra, højtuddannede og som bor på hotellet, så længe de arbejder i Tazenakht. Her til aften sidder de alle tre med næsen begravet i hver sin computer, og det giver jo ikke meget beskæftigelse inden for verdens ældste erhverv. Tvivler på, de har sexannoncer i Marokko.

Næste gang noget om et besøg hos væverskerne og en fantastisk æggekage.