Har opgivet alenetilværelsen for en stund og taget Adil med på sightseeing rundt i Marokko. Det vil sige, Adil er chauffør, og jeg passager i en lejet Dacia. Adil er en ung fyr bosiddende i Agadir, hvor jeg har mødt Esther og Mokthar, Esther er veninde til en veninde, og så er hun gammel socialpædagog og har, siden hun gik på efterløn for fem år siden, brugt vintrene på at rejse rundt i det sydlige Europa og Marokko.

På et tidspunkt stødte hun ind i Mokthar. Mokthar er opvokset i ørkenen i et beduintelt, og til han var femten levede han og familien nomadelivet i Sahara, så Esthers liv passer ham godt.

Mokthar er ferm til at lave te, til ikke at blive snydt i handler, og så kan man placere ham et hvilket som helst sted i København, og han finder hjem uden problemer. Og så passer han på Ester. Lidt for meget endda en gang imellem efter hendes smag, så vidt jeg kan forstå.

 

Nåh, men Esther og Mokhtar kender Adil og har sagt god for ham. Har derfor hyret ham som chauffør, guide og bærer af diverse kufferter for 100 kr om dagen. Og så passer han på mig – rigeligt endda. Har måttet sætte mig igennem og sige, at jeg altså godt selv kan gå på gaden uden følgeskab af en mand.

Privatchauffør og bærer: måske lidt meget koloniherre-agtig-stil fra min side, men jeg får set noget, jeg ellers ikke ville få at se, og Adil tjener nogen penge. Så det går vel lige op. Adil vil gerne snakke, så jeg sender ham hen at bo på et andet hotel, end det jeg bor på. Og ellers tager han det pænt, når jeg siger, at nu skal han holde mund.

Ruten i Marokko de næste ti dage er lagt så nogenlunde. Afstikkere er tilladt, men vi skal både gennem Atlasbjergene og sydpå til ørken og oaser.

Første stop er Marrakech, hvor jeg en uge tidligere flygtede ud af byen efterladende det meste af min bagage på hotellet. Marrakech er bare ikke lige mig. Alt for meget larm og alt for mange plattenslagere du som rejsende-alene-kvinde kan bruge en masse energi på at holde bare nogenlunde fra døren.

 

Før flugten mødte jeg Lily og Thèrese, to engelske damer fra Brighton. Lily har selvlysende rødt hår, hun er jøde og så rejser hun verden rundt og besøger gamle jødiske kvarterer. Jeg var med hende i det oprindeligt jødiske kvarter i Marrakech og fik set en synagoge for første gang i mit liv.
Næste gang noget om en frygtelig bjergvej, en salafistmand og et kønsopdelt hotel.

Interessant tur, ikke mindst da vi pludselig fik en sten i nakken i en af de smalle gader. En ung mand skulle absolut demonstrere sin utilfredshed med, at vi ikke behøvede ham som guide.

Mokhtar kører med til Marrakech. Han skal videre til den danske ambassade i Rabat for at søge et tre måneders turistvisum til Danmark. Inden han tager toget, når han at købe en flaske arganolie mig – til en rigtig god pris, og uden at det er blandet op med alt for meget vand.

Adil og jeg slipper ud af byen uden alt for mange skrammer. Glasset på en af baglygterne ryger, men det er også alt. At regne for en krigsskade af de små i den marokkansk trafik.

Læs med næste gang. Om en livsfarlig vej, en salafistmand og hans kone og et kønsopdelt hotel.