Hej, jeg er Hamsa fra Syrien. Jeg er fem år, og så er jeg mega glad for at se Bamse og Kylling på Anettes telefon. Normalt er jeg ikke særlig koncentreret om noget, da der altid er så mange mennesker her, hvor jeg bor, og der er sket så meget i mit liv, at jeg kan have svært ved at fordybe mig i tingene, siger de voksne, men Bamse og Kylling kan jeg bare blive ved med at kikke på. De er bare så sjove, og jeg griner højt. Jeg bliver lidt sur, når hun siger, at nu skal hun hjem, og jeg ikke må kikke mere. Igår ville jeg ikke give hende telefonen tilbage. Hun kunne da nok låne mig den, synes jeg. Jeg lover, jeg skal nok passe godt på den.

Jeg bor her midt i Athen i en squat. Hvis du ikke ved, hvad en squat er, er det en nedlagt skole. Vi er 400 mennesker her fra mit hjemland. Jeg måtte flygte sammen med min mor og far, fordi nogen smed bomber i hovedet på os fra en flyvemaskine højt oppe på himlen. Der var også nogen grimme mennesker, som kaldte sig Daesch eller ISI. Så sagde min mor og far, at her kunne vi ikke bo. Derfor bor vi nu her i et telt i et klasseværelse på den her squat midt i en kæmpestor by.

Vi har boet her i teltet i snart fire måneder, og min mor og far er meget trætte af det. De ville gerne bo i et andet land i Europa, men der er ingen, som vil have os. Det er jeg ked af, for nu bliver det snart vinter, og så bliver det koldt, og der er ingen varme i vores squat. Jeg håber ikke, jeg bliver meget syg i vinter.

Mange af mine kammerater her er allerede syge nu. De hoster og har ondt i halsen allesammen, og er forkølede. Men jeg er en rask dreng, siger min mor, så jeg er ikke syg.

Der er forøvrigt sket noget dejligt. Vi har hele tiden sovet på et hårdt stengulv og et tæppe om natten, men nu har en flink amerikansk dame sørget for, at vi alle 400 flygtninge, som bor på Jasmin skolen har fået en madras. I kan tro, jeg hver aften glæder mig til at skulle ind og ligge på den bløde madras, når jeg skal sove.

Nåh, ha’ det godt fra mig. Hilsen Hamsa fra Syrien. Jeg savner jer allesammen.